LITTERATUREN I KROPPEN-ØVELSER MED OLDTIDSKUNDSKAB
De tre øvelser her er udviklet til undervisningen i oldtidskundskab. Vi arbejder eksemplarisk med Frøerne af Aristofanes. Tanken er, at man både kan bruge øvelserne direkte ind i undervisningen og skabe transfer til andre tekster. Hver af de tre metodevideoer understøtter vi med instrukser og en tekst om øvelsens formål. Materialet er lærerrettet.
ØVELSE 1: HUHEJ HANDLING
Instrukser
- Lad eleverne forme en cirkel med front mod hinanden, så alle kan se hinandens fortolkninger.
- Læs herefter resuméet højt – én handlingssekvens ad gangen – og peg på de(n) elev(er), der skal fortolke handlingssekvensen.
- Eleverne stiller sig an uden at tale sammen og fastfryser deres fortolkning, imens de andre ser til. Efter nogle sekunder markerer læreren handlingssekvensens slutning ved at sige “huhej”, og den næste handlingssekvens læses højt.
Variationsmulighed
Lad eleverne kan stille sig bag deres stol. Det gør både øvelsen lettere at udføre i praksis, og samtidig vil den generte elev førle sig mindre udstillet.
Se øvelse 1 med underviser Martin Kristensen og elever fra Silkeborg Gymnasium:
FFormålet med øvelse 1 er at give eleverne et overblik over handlingsgangen i Aristofanes’ Frøerne, så de efterfølgende kan arbejde med teksten i uddrag. Herudover giver øvelsen eleverne en kropslig forståelse for de væsentligste handlingselementer og det komiske i teksten.
ØVELSE 2: STATUS MED KORT
Instrukser
- Vælg seks elever som aktører.
- Giv de seks elever seks forskellige spillekort, gerne både høj-, lav- og mellemstatus, et kort hver. Eleverne ser på deres kort, men viser det ikke til andre.
- Lad nu aktørerne gå rundt blandt hinanden og vise deres status (es er lavest, konge er højst). Gør aktørerne opmærksomme på, at de ikke må bruge ord, og at de ikke skal være bange for at overdrive deres gestik og mimik. Hvis en elev fornemmer, at andre har højere eller lavere rang end dem selv, skal de agere derefter.
- Efter et par minutter skal aktørerne stille sig i rækkefølge efter status og afsløre deres kort. Aktørerne og resten af klassen kommenterer på kropssproget og måden at formidle rang og status på.
Variationsmulighed
Lad de seks aktører sætte kortet i panden uden at se på det først. Herefter skal de rundt mellem hinanden som beskrevet ovenfor, men i stedet være opmærksomme på, hvordan de andre aktører reagerer på dem. Til slut stiller aktørerne sig i rækkefølge efter status og får lov at se deres kort.
Se øvelse 2 med underviser Martin Kristensen og elever fra Silkeborg Gymnasium:
Formålet med øvelse 2 er at give eleverne en fornemmelse af, hvilken rolle rang og status spiller i et samfund som både indbefatter konger, guder, helte, slaver og helt almindelige mennesker. Herudover er tanken, at eleverne får lov at prøve at formidle forskelle i rang og status kropsligt. Øvelsen giver eleverne et indblik i, hvordan en scene fra Aristofanes’ Frøerne kunne have været sat op i teatret.
ØVELSE 3: FRØKORET
Instrukser
- Del eleverne ind i to grupper.
- Lad gruppe 1 øve oplæsning af korsangen højt i fællesskab (unisont), imens gruppe 2 udvælger de ord, der skal accentueres.
- Til sidst mødes grupperne til fremførelse, hvor gruppe 1 læser korsangen højt unisont én gang uden gruppe 2’s medvirken. Herefter læser gruppe 1 korsangen højt, hvor gruppe 2 accentuerer centrale ord ved at læse med på dem, altså give disse ord vægt, når begge grupper læser samtidig.
- Prøv afslutningsvist at lade en af eleverne fungere som dirigent, det vil sige justere rytme, volumen med mere for de to grupper under oplæsningen.
Variationsmulighed
Lad gruppe 2 prøve også at lægge ekko på de centrale ord.
Se øvelse 3 med underviser Martin Kristensen og elever fra Silkeborg Gymnasium:
Korsangene i græske tragedier og komedier er ofte nemme at overse, fordi de ikke direkte griber ind i handlingen. Formålet med øvelse 3 er derfor at give eleverne en fornemmelse af en korsangs egenskaber, fx dynamik og rytme, og af hvad det gør ved vores opfattelse af teksten, at den læses eller fremføres i kor til forskel fra replikkerne i episoderne. I netop Aristofanes’ Frøerneer korsangen særligt bizar eftersom frøer og Dionysos kæmper med hinanden om det sidste ord.